mandag den 29. april 2013

Gammeldags kringlestænger


Jeg har fundet en opskrift på nettet, som jeg har tænkt mig at teste meget snart, synes den lyder rigtig lækker


25-28 stykker
Ingredienser
25 g gær
¼ tsk. fint salt
3 spsk. sukker
150 g smør
2 ½ dl mælk
3 æggeblommer str. M/L
450 g hvedemel
Fyld
4 dl letmælk
1 pose Dr. Oetker Bagestabil KageCreme
100 g revet marcipan
1 bæger (100 g) Dr. Oetker Appelsinskal
1 pose (75 g) Dr. Oetker Korender
Pensling og pynt
1 æg str. M/L
1 pose (50 g) Dr. Oetker Hakkede mandler
4 spsk. perlesukker
Tilberedning:
Smuldr gæren i en skål, drys med salt og sukker, og lad blandingen stå i 5-10 minutter. Smelt smørret i
mælken og lad blandingen køle ned til den er håndvarm, inden den hældes over gæren. Tilsæt æggeblommer
og rør til massen er ensartet. Tilsæt sigtet hvedemel og vend hurtigt dejen sammen. Hvis den æltes for meget
kan kringlen blive tør.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i 1½ time.
Hæld mælken i en skål. Med et piskeris piskes cremepulveret i mælken. Rør marcipan i cremen med en ske
og sæt den i køleskabet i 20 minutter. Konsistensen på marcipancremen er meget fast.
Del den hævede dej i to lige store stykker. Rul hvert stykke ud til en firkant (20 x 45 cm) og fordel
marcipancremen i en stribe på midten af hvert stykke. Hvis det er svært at fordele cremen bruges en ske med
vand på til at glatte og fordele cremen. Drys med appelsinskal og korender og fold begge sider ind over
cremen, så ca. 2 cm marcipancreme stadig ses.
Penslstængerne med et sammenpisket æg og drys med hakkede mandler og perlesukker. Lad stængerne
efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 30 minutter et lunt sted.
Tænd ovnen på 200° C traditionel varme.
Bag stængerne i 20-25 minutter til de er gyldenbrune.
Afkølstængerne på en bagerist til de er lune og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar